Nogle gange handler manglende lyst, følelsesmæssig afstand eller kulde i parforholdet ikke om, hvad der sker nu, men om noget, der skete engang. Tidligere svigt, gentagne skuffelser, oplevelser af ikke at være blevet prioriteret, ikke taget alvorligt og kke mødt, når man havde brug for det. Mange par lever videre efter sådanne erfaringer uden rigtigt at få dem helet. Man beslutter sig for at komme videre. Man taler mindre om det. Men kroppen husker.
En indre nedlukning
For den, der er blevet svigtet, kan der over tid opstå en indre nedlukning. Ikke som en straf – men som beskyttelse. Hvis jeg ikke håber for meget, gør det mindre ondt. Følelserne kan dæmpes. Lysten kan forsvinde. Kærligheden er ikke nødvendigvis væk, men det opleves for sårbart at være åben igen.
For den anden part kan afstanden være dybt smertefuld og uforståelig. Jeg er her jo nu. Hvorfor kan du ikke give slip? Men det, der mangler, er som oftest ikke viljen – men trygheden. For når tidligere oplevelser af ligegyldighed eller fravær ikke er blevet mødt med forståelse og reel forandring, har kroppen lært, at det ikke er sikkert at læne sig ind. Og så hjælper det ikke at presse på for følelser eller lyst.
Vejen tilbage til hinanden
Der findes kun én vej tilbage til hinanden - og den går gennem at opbygge en ny erfaring med hinanden gennem nænsomhed. Det handler blandt andet om at få sat ord på smerten for at forstå, hvorfor afstanden opstod. Når den, der svigtede, kan møde smerten uden forsvar, kan noget fastlåst langsomt løsne sig.
Følelser vender sjældent tilbage på kommando. Men de kan vokse frem igen, når der opstår en ny oplevelse af at være vigtig, valgt og taget alvorlig.
