Stress – hvordan du mærker symptomerne og hjælper dig selv
Stress er noget, de fleste oplever på et tidspunkt, men når det bliver vedvarende, kan det føles overvældende. Det er vigtigt at understrege, at stress ikke er et tegn på svaghed – faktisk tværtimod. Stress er kroppens egen måde at fortælle dig, at den har været under pres for længe. Mange opdager først stressen, når kroppen begynder at reagere med symptomer som søvnproblemer, uro, hovedpine eller følelsen af konstant at være “på”. Sådan påvirker stress kroppen og sindet Når vi udsættes for længerevarende pres, aktiveres kroppens stressrespons konstant. Hormoner som adrenalin og kortisol stiger, hvilket kan give: muskelspændinger og smerter hjertebanken og åndenød søvnbesvær og træthed tankemylder og koncentrationsbesvær rrritabilitet og følelsesmæssig sårbarhed Stress påvirker også hjernen. Beslutningsevnen, hukommelsen og evnen til at regulere følelser kan blive nedsat, hvilket kan gøre selv små opgaver uoverskuelige. Tegn på, at stressen er ved at overtage Det er vigtigt at reagere